Salam – for unge mellem 20-30 år

Hvad er værestedet Salam?

Er du mellem 20-30 år, med lyst til at mødes med andre der også har udfordringer i hverdagen?

Kender du også til at have det psykisk svært?

Føler du dig ensom, og ønsker du at være med i et fællesskab, med plads til forskellighed?

Har du brug for en pause fra job eller uddannelse, og mangler et socialt tilbud?

Har du brug for støtte for at klare uddannelse eller arbejde?

Muligheder i fællesskab

Vi er et fællesskab, hvor du kan komme som du er.

Alle bidrager til samværet, og er med til at skabe plads til alle.

Aktiviteter

I Salam støtter vi hinanden, vi hygger os; spiller spil, laver mad, ser film, laver lektier – eller det du gerne vil lære, se eller opleve, og taler om muligheder for fremtiden.

Hvad vi laver i Salam, er i høj grad op til jer, og hvilke interesser og aktiviteter i er interesserede i.

Råd og vejledning

I Salam er der mulighed for at få råd og vejledning, i grupper eller alene.

Det kan være spørgsmål til breve eller kommunal kontakt, eller vejen til uddannelse eller arbejde.

Neutralitet og anonymitet

Salam er neutral, hvad angår politik og religion.

Der er ingen registrering, ingen tilmelding og man kan være anonym, hvis man ønsker det.

Vær med

Salam er et multietnisk værested for unge kvinder og mænd med psykisk sygdom eller sårbarhed.

Vi mødes

Tirsdag fra 16-19

Muhabets og Salams lokaler

Skolebakken 11, Aarhus C

Ny gæst i Salam

Vi vil gerne tage godt imod nye gæster. Derfor er det en god idé hvis du ringer til os, første gang du kommer.

Se Salam’s fly’er her.